
KØBENHAVN: Københavns Kommune har i år flere udsættelser end de foregående år. Finanskrisen har gjort, at flere har mistet deres arbejde, men skrappere regler for kontanthjælp betyder også flere udsættelser, oplever kommunens socialarbejdere.
Københavns Kommune oplever i år, at flere borgere har problemer med at betale huslejen. I årets ti første måneder er 620 borgere blevet sat på gaden. Det er en stigning på 20 pct. i forhold til hele 2008, hvor der var 492 borgere, der måtte forlade deres hjem, oplyser kommunen.
- Det, vi mærker lige nu, er resultatet af den nye beskæftigelseslovgivning. Selvfølgelig er der stadig nogen, der spiller huslejepengene op - men mange af udsættelsessagerne skyldes sanktioner i kontanthjælpen. Og vi kan som udgangspunkt ikke kompensere med økonomisk hjælp. For hvis ikke ledige overholder aftaler og møder op til aktivering, så skal de i dag kunne mærke det på pengepungen, siger Dorthe Kristensen fra Socialcenter København.
Indtil videre har der været 1900 udsættelsessager i 2010, men heldigvis lykkedes det i de fleste tilfælde at finde en løsning, før det kommer til en egentlig udsættelse. Skulle det alligevel komme til en udsættelse, så tilbyder kommunen genhusning på krisecentre, herberger, kollegier eller i de 40 nødboliger, som står møbleret og klar til at modtage familier i akut bolignød.
Den Københavnske Fattigdomsundersøgelse II, som Socialforvaltningen netop har offentliggjort, viser, at over 70.000 københavnere er fattige.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.