Forenkling for nyledige fortsætter

Samarbejdsmodel skal gøres permanent, og København vil tilbyde alle a-kasser et lignende samarbejde
KORT NYT10. FEB 2011 11.07

KØBENHAVN: Ifølge regeringens regler skal en nyledig til samtaler i både a-kasse og kommune i det første halve år. Men et københavnsk forsøg, der lader a-kasser alene tage sig af jobindsatsen i det første halve år, hvorpå kommunen overtager med en mere intensiv jobindsats, er faldet heldigt ud, oplyser kommunen.

Derfor bliver den såkaldte Samarbejdsmodel permanent i hovedstaden, og Københavns Kommune vil nu tilbyde alle a-kasser et lignende samarbejde.

- Den københavnske samarbejdsmodel har vist sig at medføre store fordele for de ledige. De skal ikke igennem et forvirrende forløb med samtaler to steder. De kan nøjes med samtaler i deres a-kasse i det første år, og så kan vi som kommune fokusere på at tage os af dem, som behøver en mere intensiv jobindsats, siger Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt