Tårnby risikerer milliontab på bankkrak

Tårnby risikerer milliontab på bankkrak

Dragør Kommune har i tide opsagt sine engagementer i den nu krakkede Amagerbanken. Tårnby bruger stadig banken
7. FEB 2011 6.45

TÅRNBY: Tårnby Kommune har fastholdt en del af sine engagementer i den nu krakkede Amagerbanken. Dermed står kommunen til at kunne få store tab på weekendens konkurs.

I efteråret besluttede en række kommuner at flytte deres penge fra 'truede' banker. Men Tårnby besluttede dengang at fastholde Amagerbanken som hovedbank. Men har dog fordelt sine forretninger på tre banker og har det meste placeret i obligationer.

Dermed står kommunen til at kunne tabe millioner på Amagerbankens konkurs.

Kommunalbestyrelsen besluttede i september sidste år at fastholde den kriseramte bank som hovedbank, også efter at statsgarantien på indlån blev ophævet i oktober.


Kommunen oplyste dengang, at den i 2009 i gennemsnit havde 116 millioner kroner stående på konti fordelt i Amagerbanken og Danske Bank - hovedparten i Amagerbanken.

Borgmester i Tårnby Kommune Henrik Zimino (S) har søndag aften ikke noget overblik over, hvor meget kommunen risikerer at tabe på, at Amagerbanken nu er krakket.

- Jeg kan ikke sige, hvor meget det drejer sig om, men jeg tror maximalt, der kan være tale om mellem 10 og 20 mio. kr., siger han til epn.dk.

Borgmesteren understreger, at kommunen siden statsgarantiens ophør har minimeret risikoen for tab ved at sprede kassebeholdningen i tre forskellige banker og placere størstedelen af likviderne i obligationer.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt