Affaldsgebyr administreres vidt forskelligt

Kommuner tolker bestemmelserne om dispensation for affaldsgebyr til virksomheder meget forskelligt
KORT NYT3. FEB 2011 7.14

I nogle kommuner får virksomheder, der slet ikke producerer affald, afslag på dispensation, mens den samme virksomhed i andre kommuner ville få den. Det fortæller ErhvervsBladet. En rundspørge til kommunerne, som bladet har foretaget, viser, at antallet af dispensationer varierer fra et rundt nul - i for eksempel Bornholm Kommune - til fritagelse af flere end 1.000 virksomheder i for eksempel Ikast-Brande.

- Loven var meget uklar, og når så kommunerne bliver kastet ud i det med kort varsel, gør de det bedste, de har lært. Det er jo ikke noget, vi har ønsket. Vi skrev, det ville ende i kaos, inden det blev vedtaget, og det gjorde det, siger Martin Damm (V), teknik- og miljøudvalgsformand i KL.

Også på Christiannsborg er der en erkendelse af problemerne. Ifølge bladet vil de fleste partier i forligskredsen gerne lave loven om, men der er ikke enighed, og derfor sker der næppe noget foreløbig.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt