Kommunale budgetter varsler store besparelser for socialt udsatte

Kommunale budgetter varsler store besparelser for socialt udsatte

DEBAT De kommunale budgettal for 2011 viser, at der bliver tale om et hul på 1,6 milliarder kroner på det specialiserede sociale område i forhold til, hvad kommunerne reelt har brugt i 2009, advarer Socialpædagogerne

Danmarks Statistik offentliggjorde i går de kommunale budgettal for 2011. Budgetter, der viser, at der bliver tale om et hul på 1,6 milliarder kroner på det specialiserede sociale område, skriver Socialpædagogerne i en pressemeddelelse.

- Kommunernes budgettal har ikke meget med virkeligheden at gøre. De underbudgetterer med 1,6 milliarder kroner. Og med regeringens indførte individuelle straf-mekanisme, er jeg slet ikke i tvivl om, at kommunerne kan blive tvunget til at gøre de her budgetter til sort virkelighed, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Budgethullet på det specialiserede sociale vil medføre massive nedskæringer på områder som anbringelser af udsatte børn og unge, botilbud til personer med særlige sociale problemer og beskyttet beskæftigelse for mennesker med handicaps, mener fagforbundet.

- Kommunerne er presset på økonomien, og det viser sig tydeligt i de her budgettal, som ikke har en pind med virkeligheden at gøre. Tallene efterlader en manko på 1,6 milliarder på det specialiserede område. Og det er altså så mange penge, at man ikke kan blive ved at tale om nulvækst - det er jo en barbering! Det siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

- Og da regeringen jo har indført individuelle straf-sanktioner over for de kommuner, der ikke overholder budgetterne, kan jeg frygte, at de her budgettal bliver til virkelighed i 2011. Og det er hævet over enhver tvivl, at det i så fald vil betyde massive besparelser i forhold til kommunernes service over for vores allermest udsatte borgere.

- Vi kan f.eks. se i tallene, at de har tænkt sig at spare mere end syv procent på et i forvejen stærkt beskåret område som anbringelsesområdet. Næsten 16 procent alene på døgninstitutionerne. Det betyder konkret, at vi fremover vil se, at kommunerne hjemtager flere børn til enten ingenting eller et klubværelse. Ligesom vi kan se, at det også går hårdt ud over voksen-handicapområdet, hvor kommunerne i 2011 vil spare massivt på områder som kontaktperson- og ledsagerordninger, aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse, siger Benny Andersen.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt