E-valg - demokratiet på spil

E-valg - demokratiet på spil

På overfladen ligner det et enkelt valg. Skal vi afgive vores stemme ved at sætte et kryds - eller ved at trykke på en knap? Men der står mere på spil, mener forsker fra IT-Universitetet
19. JAN 2011 12.09

For forsker på IT-Universitetet, Carsten Schürmann, er valget mellem kryds og knap imidlertid et kompliceret akademisk minefelt, hvor forhastede beslutninger kan ende som bomber under demokratiet. Nu har den tyskfødte ekspert i e-valg fået en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd til et projekt om demokratisk teknologi.

Der vil formodentlig være mange fordele ved erstatte krydset med et tryk på en knap ved fremtidens folketingsvalg, og de fleste danskere vil tilsyneladende gerne stemme elektronisk. Men ifølge forsker på IT-Universitetet, Carsten Schürmann kan de elektroniske valgmaskiner blive en kæp i hjulet på demokratiet, skriver IT-Universitetet.

- Én ting er, om den tekniske del af et elektronisk valg virker. En anden er, om vælgerne stoler på, at det går retfærdigt til. Hvis ikke vælgerne har tillid til valgprocessen risikerer man, at de ikke vil stemme, og at de ikke vil stole på politikernes legitimitet. Dermed sætter man et af verdens bedst fungerende demokratier på spil, siger Carsten Schürmann, som i december fik en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd til projektet Demtech - demokratisk Teknologi, et projekt, hvor mulighederne for at indføre et troværdigt e-valg i Danmark vil blive undersøgt.

Bombe eller gave
Selv om der er internationale erfaringer at læne sig op ad, er de såkaldte e-valg stadig et relativt uudforsket fænomen. Dermed er det uklart, hvad et elektronisk folketingsvalg vil betyde for demokratiet i Danmark. Ikke desto mindre er der mange gode argumenter for, hvorfor vi bør se på muligheden for at erstatte krydset med knappen:

• Handicappede vil få bedre mulighed for at stemme.
• Problemerne med at skaffe frivillige valgtilforordnede og stemmetællere vil blive løst.
• Ventetiden ved valgstederne vil formodentlig blive reduceret.
• Valgmaskinerne vil måske lokke flere unge til at stemme.
• Stemmeoptællingen vil gå hurtigere.
• Nogle mener, at e-valg er billigere end de traditionelle valg (andre mener, at de er dyrere).

Flere kommunalpolitikere, bl.a. i Frederiksberg og Aarhus Kommune, har ytret ønske at elektronisere valgprocessen, og noget tyder på, at et e-valg vil blive godt modtaget af vælgerne. Ifølge en undersøgelse fortaget af Zapera for Kommunernes Landsforening vil 77 procent af danskerne have tillid til et elektronisk valg.

Carsten Schürmann er dog påpasselig med at stemme i med skaren af begejstrede fortalere for e-valg. Da amerikanerne gik til elektronisk præsidentvalg i år 2000, var han ansat på det prestigefyldte Yale University og her iagttog han på tæt hold den syndflod af valgskandaler, som skyllede ind over det amerikanske medielandskab, både før og efter George W. Bush blev erklæret som vinder. Her kom det bl.a. frem, at selv uerfarne hackere kunne hacke en valgmaskine på under et minut, og at valgets taber, Al Gore, formodentlig indkasserede minus 16.022 stemmer i Florida. Ret godt gået - selv i et land, hvor alt er muligt.

De europæiske landes erfaringer med e-valg tjener heller ikke just som reklamesøljer for elektroniske valg. I Holland, Irland og Tyskland er alle planer om e-valg sat på standby efter de første mislykkede forsøg på at elektronisere valgprocessen. Det bør dog ikke afholde danskerne fra at gøre deres egne erfaringer, mener Carsten Schürmann.

- Danskerne har en enestående mulighed for at afholde et troværdigt e-valg. De danske vælgere har høj tillid til, at valgprocessen er retfærdig. Denne tillid er opbygget gennem generationer, hvilket danner et godt fundament for et e-valg, når tiden og teknologien er moden til det.

En kompliceret kabale
Projektet Demtech - demokratisk Teknologi kan ses om en teknologisk, sociologisk og psykologisk kabale, som skal gå op i en højere enhed, før Carsten Schürmann vil anbefale et elektronisk folketingsvalg i Danmark. Den tyskfødte forsker er optimistisk mht. til den teknologiske del. Der vil altid en risiko for, at valgmaskinerne regner forkert eller bliver udsat for hackerangreb, men Carsten Schürmann er ved at udvikle en metode, som kan sikre, at alle uregelmæssigheder vil blive opdaget.

- Vi vil finde ud af, hvordan vi rent teknisk kan garantere eller udelukke, at valgresultatet er korrekt i forhold til de stemmer, som vælgerne har afgivet. Det betyder fx, at vi med sikkerhed vil kunne se, hvis en hacker har ændret valgresultatet, siger Carsten Schürmann, som vurderer, at der stadig vil gå en del år, før Danmark er klar til et rigtigt e-valg.

- Jeg er ret sikker på, at vi vil se en del forsøg med elektroniske valg i Danmark i de kommende år, men mulighederne for at afholde et troværdigt elektronisk folketingsvalg ligger mindst fire-fem år ude i fremtiden.

Kort om e-valg
• Et e-valg kan blive afviklet online eller, ligesom et traditionelt dansk folketingsvalg, på valgsteder.
• De fleste eksperter er enige om, at det første e-valg I Danmark ikke vil blive afviklet over internettet. Ved online e-valg er der en masse sikkerhedsmæssige udfordringer, og derudover er det svært at sikre vælgernes anonymitet. For hvordan undgår man, at en vælger bliver presset eller købt til at stemme på en bestemt kandidat eller et parti, hvis valget foregår hjemme hos vælgerne?
• Ved et e-valg på et valgsted står der en valgmaskine i hver stemmeboks, hvor vælgerne skal identificere sig selv og derefter trykke på en knap ud for den kandidat eller det parti, de ønsker at stemme på.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt