Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

514 nye smittede og det laveste antal indlagte i to uger

Herning er nu eneste vestdanske kommune i top 20.
12. APR 2021 14.52
TEMA: Corona

Det ser fortsat stabilt ud med coronasmitten.

514 er testet positiv det seneste døgn, og med lidt over 155.000 test giver det en positivprocent på 0,33, hvilket er meget gennemsnitligt i forhold til niveauet de seneste to måneder.

Samtidig er antallet af indlagte faldet til 207, hvilket er det laveste antal i to måneder. Af de 207 er de 40 indlagt på intensiv, heraf 28 i respirator. Der er registreret to nye coronadødsfald.

Ishøj er fortsat suverænt hårdest ramte kommune, men i dag med en incidens under 400. Dernæst følger Høje-Taastrup med 255, og også Albertslund og Rødovre er over 200.

Region Hovedstaden har netop fået nedjusteret sit smitteniveau fra fem til fire, det næsthøjeste niveau, skriver Ritzau. De øvrige fire regioner er på niveau tre. 

Det er da også fortsat i Storkøbenhavn, at der er forholdsvis flest smittede. Herning er i dag eneste kommune i Vestdanmark med en incidens over 100.