• Aktuelt

Uddannelse til skolepsykolog trækker ud

11. maj 2010, 13:47
Skolepsykologerne håbede i sidste sommer på en snarlig autoriseret uddannelse, men den ser ikke ud til at komme i gang i år

Af Knud Abildtrup

Der er mangel på skolepsykologer rundt omkring i kommunerne, og foreningen Pædagogiske Psykologers Forening arbejder på at få oprettet en ny uddannelse for at afhjælpe behovet.

Formand Bjarne Nielsen oplyser til dknyt, at det desværre er en meget besværlig proces med forskellige interesser:

- Den model, der var ved at blive beskrevet sidst, blev underkendt af det psykologiske fagområde på Århus  Universitet. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er sammen med Århus Universitet ved at udarbejde en ny model, der skal fremlægges til godkendelse.

- Der er desværre ikke megen åbenhed om sagen, men det er min vurdering, at en ny cand.pæd.psyk. uddannelse vil kunne starte til august 2011.

Fra Videnskabsministeriets kontor for universitetsuddannelser oplyser chefkonsulent Gertie Nielsen, at der i ministeriet fortsat arbejdes på, hvorledes en model kan skrues sammen med henblik på, at kandidater i pædagogisk psykologi kan opnå autorisation som psykolog, og at sagen er højt prioriteret.

 

Vi anbefaler

Navne

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Anmeldelser

Klummen af Michael Kjærgård