Hvad er en elevplan? Hvornår skal dit barn til prøve? Og hvilke forventninger har skolen til forældrene?
Undervisningsministeriet vil med en ny film byde velkommen til den danske folkeskole. Filmen - produceret af Filmkompagniet i Århus - viser, hvad formålet med skolen er, hvordan undervisningen er tilrettelagt og hvordan forældre i samarbejde med deres børn kan sikre en god skolegang.
Har man ikke selv gået i skole i Danmark, kan der være mange ting, man undrer sig over. Og den 22 minutter lange film er beregnet til at blive vist ved forældremøder eller ses af forældrene derhjemme - på det sprog, der passer den enkelte bedst: Dansk, arabisk, somalisk, afghansk (dari), tyrkisk og engelsk.
De forskellige udgaver kan gratis downloades fra Undervisningsministeriet og købes på dvd fra Filmkompagniet.
ka