Mindretal ikke ordentlig beskyttet

Den gamle kommunalbestyrelse på Bornholm trådte ved siden af loven
KORT NYT4. MAJ 2010 15.42

BORNHOLM: Det var ikke i overenstemmelse med loven, da den daværende kommunalbestyrelse i 2008 nedsatte et to mand stort byggeudvalg til plejehjemsbyggeri, uden at tage hensyn til den tredjedel af kommunalbestyrelsen, der var imod det nye plejecenter.

Det har Statsforvaltningen for Hovedstadsregionen nu afgjort, oplyser TV2 Bornholm.

Problemet er, at et mindretal på ni medlemmer af kommunalbestyrelsen, der ikke var med i forliget omkring at nedlægge små plejehjem for at bygge et nyt stort, ikke var repræsenteret i byggeudvalget.

Statsforvaltningen finder, at mindretallet ikke har været ordenligt beskyttet, og udsteder dermed en næse til flertallet i den forhenværende kommunalbestyrelse.

ka