Hospital skærer 60 stillinger bort

SYGEHUSFYRINGER Regionshospitalet i Randers skal gennemføre sparerunde - og det er kun første omgang nedskæringer
KORT NYT17. MAR 2010 7.36

MIDTJYLLAND: 60 stillinger skal øjeblikkelig skæres væk på Regionshospitalet i Randers. Det blev personalet i går orienteret om. Og det er kun første sparerunde. Når Region Midtjylland i maj mødes for at drøfte det store sparekatalog, venter endnu flere fyringer, fortæller DR Østjylland.

- Her og nu er der tale om 60 stillinger. Vi har gennem længere tid haft ubalance i økonomien. Et underskud på 36 millioner kroner, som vi er nødt til at få rettet op på, forklarer hospitalsdirektør, Gert Sørensen.

Der bliver ikke tale om 60 fyringer. Der er indført ansættelsesstop, og medarbejdere vil blive forsøgt omplaceret. Der bliver sat navn på de fyrede efter påske. Og det vil blive til flere, når Regionsrådet mødes den 25. maj for at diskutere det store sparekatalog. Her skal det også  drøftes, om Regionshospitalet i Grenå skal lukkes.

mou

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt