Appel: Udskyd sygehus-beslutning

Næstved-borgmester Henning Jensen (S) afvises blankt af regionsråds-formand. Sygehusbeslutning bliver ikke udskudt
KORT NYT9. MAR 2010 11.10

SJÆLLAND: Næstveds borgmester, Henning Jensen (S) appellerer nu til Sjællands Regionsråd om at udskyde beslutningen om placeringen af det kommende supersygehus. Det sker, efter at der ser ud til at være stor uenighed i regionsrådet. Og udsigten til et splittet vil ikke give en god beslutning, mener borgmesteren.

En optælling foretaget af DR Sjælland viser, at der i dag er dødt løb i det 17 mand store forretningsudvalg. Otte anbefaler Køge, otte stemmer for Næstved, mens den konservative Christian Wedell Neergaard fortsat fastholder, at supersygehuset skal placeres i Ringsted. Derimod er der flertal i hele regionsrådet for en placering i Køge.

Men regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S) afviser ønsket om en udskydelse.

- I forhold til den overordnede tidsplan er vi allerede i tidnød. Derfor har vi fastsat et ekstraordinært møde i regionsrådet til den 16. marts, for at den endelige afgørelse kan træffes den dag, siger Steen Bach Nielsen til Ritzau. 

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt