Effektive spareråd i Østjylland

Spareråd til enkelt erhvervskunde gav energibesperelse på hvad der svarer til 210 parcelhuses forbrug

ÅRHUS: AffaldVarme Århus, der er den største leverandør af fjernvarme i Østjylland, arbejder intensivt på at nedsætte CO2-udslippet. Det sker blandt andet gennem energirådgivning og tilskud til energibesparende foranstaltninger til såvel private som det østjyske erhvervsliv.

Resultaterne er gode. Blandt andet gav man i 2009 et energisparetilskud til et gartneri i Hinnerup, og det har haft en betydelig effekt. De samlede energibesparelser løber således op i mere end 3.700 MWh - det samme som 210 parcelhuse årligt bruger på varme og varmt vand. Og besparelsen på CO2-udslippet er også til at tage at føle på - mere end 800 ton.

Energibesparelserne er blandt gennemført ved at opsætte et forbedret lysanlæg, en bedre isolering af nogle af drivhusene og tætning af driv-husene.

Det forbedrede lysanlæg med optimerede reflektorer giver på trods af et væsentligt lavere elforbrug samme fotosyntetiske lys som det gamle lysanlæg. Og på steder, hvor lysindfaldet i forvejen var begrænset, er drivhusene blevet isoleret.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt