Krydstogtkaj på vej

Copenhagen Malmö Port anlægger ny krydstogtkaj i København
KORT NYT23. FEB 2010 13.10

KØBENHAVN: Kajen skal stå klar til sæsonstart i 2013, og det betyder, at havnen kan videreudvikle den hurtigvoksende krydstogttrafik som har været støt tiltagende de seneste år, skriver Ugens Erhverv.

De planer, som nu er vedtaget, muliggør desuden en udfyldning af tilsvarende 100 hektar i Københavns Nordhavn, hvor der også kan etableres en ny containerterminal. Bygherre for projektet er By & Havn, en af CMP's hovedejere.

Den nye kaj bliver 1100 meter lang og 70 meter bred. Det muliggør fleksible terminaler og forsyningsanlæg til passagerservicen. Samtidig bliver løsningerne til bil-, bus- og taxatrafikken mere effektive.

På havnen kan man se tilbage på et fremgangsrigt 2009, hvor krydstogttrafikken blev øget med cirka 10 procent sammenlignet med året før - dette på et tidspunkt, hvor den øvrige turisme i Danmark faldt.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt