Søvand i københavnernes vandhaner

Manglen på drikkevand i Østdanmark er nu så alvorlig, at 12 kommuner i hovedstadsregionen overvejer at hente drikkevand i svenske søer
18. FEB 2010 6.43

Klorrenset søvand fra Sydsverige som drikkevand kan blive virkelighed for næsten 400.000 indbyggere i storkøbenhavnske kommuner. Presset på de eksisterende drikkevandsboringer kombineret med nye skrappe krav til vandmiljøet tvinger kommunerne til at overveje nye løsninger - herunder også at hente vand undenfor landets grænser. Det fortæller Berlingske Tidende. 

Ifølge en ny rapport fra de 12 kommuners vandselskab, Vandsamarbejde Sjælland A/S, vil det svenske selskab Sydvatten kunne levere vandet i en rørledning under Øresund eller over Øresundsbroen.

- Sydvatten kan levere vand i god kvalitet og til en favorabel pris, der betyder, at forbrugerne ikke kommer til at betale mere for vandet, siger formanden for det sjællandske vandsamarbejde, Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S) til avisen.

Også hovedstadsområdets største vandforsyning, Københavns Energi (KE), leder efter alternativer til grundvandet, der er en alvorlig mangelvare. Bl.a. overvejes afsaltet vand fra Øresund. Men KE er ikke interesseret i søvandet fra Sverige. Københavns Energi dårlige erfaringer med forsøgsmæssig brug af søvand i 2007. Da fik over 100 klager over smagen selskabet til at droppe forsøget.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt