Knud Jensen stopper efter 18 år

Herning Kommune skal have ny direktør for Børn og Unge
16. FEB 2010 15.45

HERNING: Efter 18 år på posten har direktør Knud Jensen valgt at stoppe. Han fortsætter som seniorkonsulent på byggeopgaver inden for skoleområdet, oplyser Lundgaard Konsulenterne.

Herning Kommunes børne- og ungedirektør Knud Jensen har valgt at skrue ned for tempoet efter 18 år på posten. Knud Jensen fortsætter imidlertid som direktionskonsulent frem til juli 2011. Han skal bl.a. stå for koordineringen af de nye skolebyggerier i Tjørring og Snejbjerg.

- Vi er kede af, at Knud Jensen har valgt at stoppe som direktør for Børn og Unge, men vi glæder os samtidig over, at vi får mulighed for at bevare hans kompetencer og store erfaring i organisationen lidt endnu. Knud Jensen har sagt ja til at være ankermand på vores byggeprojekter inden for skoleområdet, og en bedre mand på den post kunne vi næppe have fået, siger kommunaldirektør Ole Jespersen.

 

Stillingen som ny børne- og ungedirektør bliver slået op i marts og ventes besat til august. Lundgaard Konsulenterne vil bistå ledelsen i Herning Kommune med at vælge ny direktør for børne- og ungeområdet.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt