Asmaa kendte til dom i pædofilsag

Asmaa Abdol-Hamid, der beskyldte ældreråd at køre pædofilsag udenom retssystemet, vidste allerede i 2008, sagen var usand

ODENSE: Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid ignorerede fakta, da hun i torsdagens udgave af Politiken angreb et såkaldt ældreråd i Vollsmose for at agere folkedomstol og for i 2008 at landsforvise en mand for pædofili i stedet for at informere politiet, skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi kunne have undgået det her, hvis myndighederne var blevet indblandet fra starten. Men det blev de ikke, sagde Abdol-Hamid til Politiken.

Udtalelsen er fra en artikel om et såkaldt ældreråd bestående af tre mænd i Vollsmose, der praktiserer selvjustits og i 2008 undlod at melde en 48-årig mand til politiet, selv om en mobiloptagelse afslørede mandens verbale overgreb mod en 10-årig dreng. I dag sidder den 48-årige varetægtsfængslet sigtet for seksuselt overgreb mod en 13-årig.

Torsdag dementerede Fyns Politi imidlertid historien med meldingen om, at manden rent faktisk blev dømt i april 2008, og at der ikke findes et ældreråd, der afgør straffesager. Det blev Asmaa Abdol-Hamid gjort bekendt med allerede i oktober 2008.

- Det er da glædeligt, sagde Abdol-Hamid dengang.

Asmaa Abdol-Hamid siger i dag, at hun ikke kan huske, at hun blev informeret om sagens rette sammenhæng.

tj

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt