Mere fart på kommunesamarbejdet i Øresundsregionen

Kommunernas Øresundsplattform er et nyt projekt, som skal se på mulighederne for at udvikle nye samarbejdsstrukturer mellem kommunerne i Øresundsregionen
12. FEB 2010 10.47

ØRESUND: Projektet - Kommunernas Øresundsplattform - er et såkaldt mikroprojekt inden for rammerne af EU-programmet Interreg IVA Øresund og løber i perioden januar til juni 2010. Baggrunden for projektet er de relativt få samarbejdskonstellationer, der findes mellem kommunerne i Øresundsregionen, hvilket blandt andet betyder, at kommunerne ikke fuldt ud udnytter mulighederne i Interregprogrammet for Øresund, skriver Øresunddirekt.

- Det kommunale niveau har en meget central rolle i integrationsprocessen, og kommunerne har meget at vinde ved at samarbejde omkring fælles udviklingstemaer på tværs af sundet. Via Kommunernas Øresundsplattform vil vi nu tage temperaturen på det kommunale samarbejde og dermed undersøge mulighederne for at udvikle nye samarbejdsstrukturer, hedder det i projektbeskrivelsen.

Et af projektets omdrejningspunkter er en stor konference, som skal finde sted den 23. marts i Malmö. Konferencen skal identificere både forhindringer og muligheder for samarbejde mellem kommunerne omkring Øresund. Projektets målgruppe er samtlige kommuner på Sjælland og i Skåne.

Et eksempel på et samarbejde, som involverer kommuner på begge sider af sundet, er det det nye Interreg-projekt 'Öresund som cykelregion'.

Parterne i projektet er: Kommunförbundet Skåne, Skåne Nordost, Helsingborgs kommun, Burlövs kommun, Trelleborgs kommun, Kommunernes Landsforening i Danmark, Greve kommune, Vordingborg kommune, Herlev kommune og Dragør kommune.

tj

 

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt