Socialrådgiverne skal ud på skolerne

De skal bygge bro til det sociale system, rådgive lærere og snakke med børn og familier med sociale problemer
KORT NYT8. FEB 2010 10.37

KØBENHAVN:  Alle folkeskoler i Københavns Kommune skal have en socialrådgiver tilknyttet, skriver Politiken.

Ved at have en socialrådgiver på skolen er det nemmere at sætte ind med hurtig hjælp og undgå, at udsatte børn ender som sociale klienter, mener socialborgmester Mikkel Warming (EL) i følge Politiken.

- Nøgleordet er forebyggelse. Skolen er en af de yderste forposter, hvor man opdager sociale problemer. Og hvis vi kan forebygge, at nogle af de børn og unge, som man har fat i, kommer ind i i kriminalitet, så har vi sparet både samfundet og de berørte mennesker rigtig meget, siger han.

København har i nogle år eksperimenteret med at have socialrådgivere tilknyttet de mest udsatte skoler. Det har været en succes, og den ordning udbygges nu.

tj

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt