Roskilde i førertrøjen med selvbetjening

Roskilde Kommune er den kommune i Region Sjælland der har flest borgere på selvbetjeningsløsningen 'Søg Underholdsbidrag
KORT NYT4. FEB 2010 10.08

ROSKILDE: - Selvbetjeningsløsningen 'Søg Underholdsbidrag' er super nem at bruge og sparer både borgere og medarbejdere for papirarbejdet og mindsker risikoen for fejl. Vi har derfor valgt at sende brev og vejledning til alle modtagere af underholdsbidrag, med opfordring til at bruge løsningen. Brevet er fulgt op med en opringning, så vi kunne rydde eventuelle hindringer af vejen - og det har båret frugt. Hele 40,3 pct. af målgruppen har brugt løsningen i januar 2010, siger borgerservicechef  Jette Rasmussen.

- Vi forventer at tallet stiger yderligere. Målet er 50 pct. inden juni måned. For når vi gør en indsats, ved at fortælle folk om mulighederne på nettet, er der faktisk også mange som gerne vil. De har blot ikke været klar over, hvad de kan klare på nettet"

486 borgere i Roskilde Kommune skulle i januar måned søge om fortsat underholdsbidrag. Heraf har 196, altså selv klaret den lille affære via selvbetjeningsløsningen. Det har for Borgerservice betydet en tidsbesparelse på ca. 10 timer.

Der smækkes altså flere fluer på én gang, når løsningen bruges. Borgeren klarer nemt, hurtigt, gratis og uden risiko for indtastningsfejl månedens ansøgning og Borgerservice får frigivet tid til andre opgaver.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt