- Det kunne godt have været gjort billigere

OVERBETALING Men i forhold til balancen mellem pris og patienternes rettigheder til frit sygehusvalg, så var der ikke tale om overbetaling, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd om overbetaling
21. JAN 2010 14.00

Af Thomas Jensen

FOLKETINGET: Lars Løkke Rasmussen karakteriserede dagens samråd om overbetaling som et 'forhør'. Et forhør, der trak sig over mere end tre timer. Ud over et langvarigt forsøg på at forklare kontakt eller ikke-kontakt til statsrevisorerne, så 'indrømmede' statsministeren nu, at det hele kunne have været gjort billigere.

- Der er indikationer i Rigsrevisionens rapport, der peger på, at det kunne have været gjort billigere. Det anerkender jeg, men regeringen skulle finde en balancegang mellem patienternes rettigheder og prisen. Det ville man også finde ud af, hvis man kiggede i rapporten og de fyldige redegørelser, der er lavet. Hele diskussionen er gået på overbetaling på en milliard, som der ikke er dokumentation for - der er allerhøjest tale om et tocifret millionbeløb ud fra en balancegang, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

'Ingen politisering'
I samme åndedrag nægtede statsministeren at have politiseret statsrevisorerne. Villy Søvndal (SF) mente, det var på sin plads med en undskyldning for ikke at tage deres opgave alvorligt.

- Selvfølgelig vil jeg ikke komme med det. Jeg har stor respekt for Statsrevisorernes opgave. Og jeg har på ingen måde politiseret, sagde ministeren, der efter en del spørgsmål også meldte ud, at han ingen kontakt havde haft med Statsrevisorerne - ud over en kort bemærkning om vejret måske.

- Det er naturligt, at der ingen kontakt er med Statsrevisorerne, sagde han.

Det er endnu ikke kommet frem, hvorfra embedsmanden i Statsministeriet vidste, at ´statsrevisorerne Helge Adam Møller (K) og Svend-Erik Hovmand (K) ville komme med en mindretalsudtalelse.

Og det fald i god jord hos især Morten Østergaard (R), der havde spurgt om Statsministeren havde taget

- Det har været helt tilfældigt, at udmeldingen jeg kom med på Marienborg og Statsrevisorernes udmelding havde nogle lignende vendinger, sagde ministeren.

- Man kender mig ualmindeligt dårligt, hvis man tror, at jeg kan presses til noget som helst. Og det er et angreb på min person og min hæderlighed, hvis man påstår, at jeg som statsrevisor har ladet mig diktere eller instruere af statsministeriet eller statsministeriet. Jeg tænker her på de beskyldninger, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale er kommet med på dagens åbne samråd i Folketinget. Jeg har været folketingsmedlem i over 25 år, og mine kolleger burde vide, at jeg ikke er til købs eller til falds. Ellers synes jeg, de skulle læse lidt på min politiske historie, udtaler statsrevisor Helge Adam Møller (K) i kølvandet på samrådet.


Der er nu lagt om til en stribe spørgsmål på området. Bl.a. vil oppositionen gerne have en redegørelse om forløbet i Statsministeriet lige før statsrevisorernes offentliggørelse af deres holdning til Rigsrevisionens rapport om overbetaling af privathospitaler den 17. juni 2009.

Hele polemikken om økonomien er heller ikke uddebatteret, hvis det står til opposiitonen, der gerne ville have at vide om Lars Løkke Rasmussen personligt havde sørget for at fjerne en model om rammeudbud i sin tid om sundhedsminister, men statsministeren henviste til sundhedsministeriet i dette spørgsmål.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt