dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

350.000 til vestjyske ildsjæle

Ringkøbing-Skjern har netop fået besked på, at de rare penge er bevilget af Landdistriktspuljen, og skal bruges til at ildsjæle i lokalområder kan få gang i projekter

RINGKØBING-SKJERN: Kommunes mange ildsjæle får nu bedre muligheder for at realisere deres projekter. Kommunen har netop fået 350.000 kroner fra Indenrigs- og Socialministeriets Landsdistriktspulje til at starte projektet Ildsjæleuniversitetet.

- Beløbet udgør hele det beløb, som vi søgte fra puljen, så vi er meget tilfredse, lyder det fra Margit Lund, som er landsdistriktskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Målet med Ildsjæleuniversitetet er at styrke netværket mellem ildsjælene fra de forskellige lokalområder og at opkvalificere ildsjælene i deres arbejde med at styrke lokalområderne, så ildsjælene i endnu højere grad kan føre deres idéer ud i livet.

Der er planlagt seks til otte kurser over et år inden for blandt andet fundraising, landsbyfornyelse og medietræning. Men kursusdeltagerne vil også selv kunne få indflydelse på temaerne, så de svarer til deres egne ønsker og behov. Projektet er især målrettet frivillige ildsjæle, men også professionelle.

- Vi har søgt yderligere 350.000 kroner til projektet i supplerende EU-midler, og vi forventer at få svar til sommer, fortæller Margit Lund.

mou

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/350-000-til-vestjyske-ildsjaele

GDPR