Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

300 udtjente børnehave-iPads genanvendes i Gladsaxe

KORT NYT19. JAN 2021 13.30

GLADSAXE: 300 udtjente og ødelagte iPads er netop blevet indsamlet fra Gladsaxes daginstitutioner og sendt videre til it-virksomheden Atea, som kommunen har indgået et samarbejde med. Formålet er at give det kasserede udstyr en bæredygtig livscyklus.

Atea registrerer, datasletter, vurderer og finpudser med henblik på at genanvende de forskellige dele, enten som reservedele eller på anden vis. På den måde genanvender Gladsaxe 99,7 pct. af sit udtjente udstyr, mens kun 0,3 pct. bortskaffes.

- Vi var nødt til at finde en løsning på, hvad vi skulle gøre med det udtjente it-udstyr fra daginstitutioner. Meget af det var gemt væk i depoter og pulterkamre, fordi det ikke længere kunne bruges. Derfor gik vi simpelthen i gang med at indsamle alle ubrugelige iPads og finde en måde, hvor de kunne blive en del af et bæredygtigt kredsløb og udnytte deres værdi så længe som muligt, siger Kristina Velser, som er leder af Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.

ak