30 ansatte på sygehus er sat i karantæne - operationer aflyses

Læge på Vejle Sygehus er blevet smittet med coronavirus under ferie i Tyrol.
12. MAR 2020 10.06
TEMA: Corona

SYDDANMARK: Cirka 30 medarbejdere på en afdeling på Vejle Sygehus er sendt hjem i karantæne, skriver Vejle Amts Folkeblad. Det skyldes, at en læge på afdelingen er testet positiv efter en ferie i Tyrol.

Den drastiske reduktion er gået ud over øre-, næse- og halsafdelingen. Den har i alt cirka 90 medarbejdere, og en tredjedel er altså sendt hjem.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad vil kommunikationschefen ved Sygehus Lillebælt ikke oplyse den funktion, som den smittede har. Men ifølge avisen er der tale om en overlæge.

Reduktionen betyder, at nogle ellers planlagte operationer er blevet aflyst torsdag og fredag.

Den smittede medarbejder har været i kontakt med patienter, og de får direkte besked af Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvordan de skal forholde sig.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt