Antal smittede pr. 100.000 den seneste uge - kortet viser tal fra tirsdag.

Corona-status:
29 kommuner er over bekymringsgrænsen

Antallet af smittede og nyindlagte er fordoblet på en uge. Testkapaciteten øges fra på mandag.
9. SEP 2020 10.00
TEMA: Corona

Antallet af nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark blev fordoblet den seneste uge. Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

I sidste uge blev der registreret samlet set 1.229 smittede med coronavirus. Ugen før blev 609 personer testet positive. Det er baggrunden for, at kontakttallet nu er steget fra 0,9 til 1,5.

Som følge af den øgede smitte bliver testkapaciteten i Københavns Lufthavn fordoblet fra mandag, og der vil blive oprettet nye testcentre i København, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag til TV2.

Meldingen kommer efter kritik af flere dages ventetid på coronatest i København og Odense.

Smittetal fra tirsdag

Tirsdag havde seruminstituttet tekniske problemer og kunne ikke levere tal fra de enkelte kommuner. Det er nu fikset, og derfor følger her et forsinket overblik over situationen tirsdag:

Tallene viser, at 29 kommuner er over de 20 smittede pr. 100.000 indbyggere på en uge, som ifølge myndighederne giver anledning til bekymring. Det er - med faktisk antal i parentes:

  • Vallensbæk: 84,5 (14)
  • Herlev: 82,9 (24)
  • Ishøj: 78,7 (18)
  • Albertslund 68,7 (19)
  • Glostrup: 65 (15)
  • Odense: 64,7 (132)
  • Rødovre: 64,1 (26)
  • Hvidovre: 52,5 (28)
  • Brøndby: 51,5 (18)
  • København: 48,7 (306)
  • Roskilde: 47,8 (42)
  • Gladsaxe: 46,4 (32)
  • Frederiksberg: 35,7 (37)
  • Lyngby-Taarbæk: 33,9 (19)
  • Furesø: 31,8 (13)
  • Høje-Taastrup: 31,6 (16)
  • Frederikshavn: 30,2 (18)
  • Rudersdal: 28,3 (16)
  • Greve: 25,8 (13)
  • Hjørring: 24,8 (16)
  • Gentofte: 24,1 (18)
  • Ballerup: 22,6 (11)
  • Odder: 21,9 (5)
  • Slagelse: 21,6 (17)
  • Lejre: 21,5 (6)
  • Faaborg-Midtfyn: 21,4 (11)
  • Kerteminde: 21,0 (5)
  • Helsingør: 20,8 (13)
  • Bornholm: 20,3 (8)

Fra mandag til tirsdag var de højeste smittetal:

  • 77 i København
  • 17 i Odense
  • 10 i Gladsaxe
  • 9 i Herlev
  • 8 i Rudersdal 
  • 7 i Slagelse
  • 6 i Helsingør, Roskilde, Aarhus
  • 5 i Frederiksberg, Ballerup, Gentofte, Glostrup, Hvidovre, Hillerød, Hjørring
  • 4 i Lyngby-Taarbæk, Ishøj, Greve, Frederikshavn

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job