Under satspuljeforhandlingerne i 2008 besluttede satspuljepartierne at afsætte 26 mio. kr. til en større ADHD-indsats. Projektet gik i gang i 2009 og indeholder blandt andet en række kommuneprojekter. Servicestyrelsen har netop udvalgt kommuner til de lokale projekter.
Som led i projekterne skal kommunerne:
- Afprøve redskaber til opsporing af unge og voksne med ADHD i sociale tilbud, og
- Iværksætte en række udviklingsprojekter, som har til formål at forbedre indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD.
Satspuljepartierne besluttede i 2009 at sætte 26 mio. kr. af til en styrket indsats over for børn, unge og voksne med ADHD. Formålet er, at borgere med ADHD skal opnå en mere målrettet støtte samt kompensation for deres funktionsnedsættelse. Det skal reducere risikoen for andre problemer såsom misbrug og kriminalitet.
I perioden fra 2009-2012 gennemføres følgende initiativer:
- National kortlægning af kommuners støttetilbud til børn, unge og voksne med ADHD.
- Udvikling og afprøvning af screeningsredskaber på udsatteområdet.
- Udvikling af støttetilbud til børn, unge og voksne med ADHD.
- Forskningsprojekt om ADHD som årsagsforklaring på sociale problemer.
Vidensformidling.
Arbejdet skal munde ud i en handleplan, som forventes færdig i 2012. Den skal bl.a. indeholde principper og anbefalinger til kommunale myndigheders indsatser over for personer med ADHD i forskellige livsfaser. Planen skal også indeholde en samlet strategi for indføring af metoder og redskaber i kommunerne.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.