2020-budgetter overholdt ramme og udløser betingede bloktilskud

Både kommuner og regioner er på den rigtige side af beløbsrammerne i økonomiaftalerne med regeringen.
23. JAN 2020 13.42

De officielle tal for kommunernes 2020-budgetter viser, at økonomiaftalen mellem KL og regeringen er overholdt med decimalers nøjagtighed. Servicerammen blev aftalt til 262,5 mia. kr. og anlæg til 19,1 mia kr., og netop de beløb summer kommunernes budgetter op til.

Resultatet får ros af indenrigsminister Astrid Krag (S), mens KL-formand Jacob Bundsgaard (S) påpeger, at udnyttelsen på 99,97 pct. af den aftalte service 'afspejler at kommunerne i de her år oplever et stigende pres', et pres der ikke ser ud til at blive mindre i de kommende år, siger han i en kommentar.

Da begge rammer er overholdt, vil de betingede bloktilskud på tilsammen fire mia. kr. bliver udbetalt til kommunerne. Tre mia. kr. var gjort afhængeige af, at servicerammen blev overholdt, og en mia. kr. var knyttet til anlægsrammen.

Også regionerne har holdt sig inden for den ramme, som regeringen sidste sommer aftalte med Danske Regioner, og det betingede bloktilskud kommer derfor også til udbetaling for regionernes vedkommende. Beløbet er her 1,5 mia. kr.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt