dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Gordon Ørskov Madsen er valgt som ny formand for Centralorganisationers Fællesudvalg (CFU). (Arkivfoto).
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

200.000 ansatte i staten får ny topforhandler

Gordon Ørskov Madsen er ny formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har fredag valgt Gordon Ørskov Madsen som ny formand.

Han bliver dermed ny topforhandler for de knap 200.000 ansatte i staten.

Det oplyser CFU i en pressemeddelelse.

- Det er en stor tillidserklæring at blive valgt som formand for CFU, og jeg takker derfor for valget. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med resten af CFU, siger Gordon Ørskov Madsen i pressemeddelelsen.

Udover at være formand for Lærernes Centralorganisation har Gordon Ørskov Madsen været formand for Danmarks Lærerforening siden 2020.

Nogle af CFU's væsentligste opgaver i den kommende tid bliver at forberede og gennemføre en ny overenskomst for ansatte i staten, lyder det i pressemeddelelsen.

CFU har desuden valgt den kommende formand for Akademikerne, Tomas Kepler, som første næstformand. Heidi Juhl Pedersen fra Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) er valgt som anden næstformand.

CFU er en overbygning, som forhandler løn for medlemmer i centralorganisationerne OAO, Akademikerne og SKAF.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/200-000-ansatte-i-staten-faar-ny-topforhandler

GDPR