19 kommuner sparer mere på næste års budget, end de modtager i ekstra puljepenge til minimumsnormeringer, oplyser Bupl på baggrund af en undersøgelse af de kommunale budgetter.
Alle landets kommuner er kommet i mål med budgetterne for det kommende år. Dermed står det nu klart, hvor mange kommuner der skal spare på børneområdet i 2023. I alt 57 kommuner varsler besparelser. Heraf sparer 19 kommuner mere på næste års budget, end de får tilført i puljepenge til minimumsnormeringer.
Det sker, selvom kommunerne samlet set får mere end 1,3 milliarder i puljepenge til minimumsnormeringer i 2023.
- Det er dybt kritisabelt, at kommunerne får penge med den ene hånd og sparer med den anden. Det er i direkte modstrid med ambitionerne med loven om minimumsnormeringer, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Hun mener, at besparelserne netop viser, hvorfor det var så vigtigt, at vi får indført minimumsnormeringer ved lov, som kommunerne skal leve op til fra 2024.
Foruden de 19 kommuner, som sparer mere end de modtager, sparer 21 kommuner mere end halvdelen af de ekstra penge væk i 2023. Her vil man altså heller ikke få fuld effekt af pengene, selvom staten øger bevillingen markant.
57 kommuner sparer på børneområdet, i 26 kommuner er det status quo, og i 14 kommuner bliver der investeret i børnene.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.