ROSKILDE: 150 mio. kr. blev der sparet i Roskilde Kommune på budgettet for i år, men der er behov for yderligere nedskæringer. Næste år skal der findes besparelser på mindst 90 mio. kr. Det kan føre til, at kommunen nedlægger 188 fuldtidsstillinger, skriver Dagbladet Roskilde.
Jobbene, der risikerer at forsvinde, findes ikke mindst på skole- og børneområdet hvor der opereres med nednormeringer, sommerlukninger af institutioner og generelle rammebesparelser. På flere områder kan man desuden se frem til øget brugerbetaling, mindre tilskud og serviceforringelser.
- Det vil ramme forskelligt, fordi vi også prøver at være socialt ansvarlige, men det er klart, at nogle ting også vil være klokkeklare effektiviseringer, der vil kunne mærkes. Det bliver hårdt, siger borgmester Joy Mogensen (S).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.