Der kommer også nedskæringer på det administrative personale. Siden 2007 er der nedlagt 75 stillinger, og så sent som i september blev 23 stillinger nedlagt i kommunen, men en yderligere nedgang i antallet af administrative årsværk er i vente, skriver Furesø Kommune.
- I de kommende år vil kommunerne få færre økonomiske ressourcer til rådighed. Samtidig ved vi, at en stor del af vores medarbejdere går på pension i løbet af de næste fem-syv år. Om kort tid står vi derfor i en situation, hvor vi skal løse flere opgaver med færre medarbejdere og for færre penge. Den udfordring skal vi være gearet til at møde, og derfor tilpasser vi organisationen, siger kommunaldirektør i Furesø Kommune, Michael Schrøder.
Stærke, faglige miljøer
Målet med den ny organisation er formuleret i seks klare sigtelinier, som bl.a. skal bane vejen for øget brug af digitale selvbetjeningsløsninger, en bedre organisering af borgerbetjeningen, mere effektiv bygningsdrift, effektivisering af administrative opgaver og samling af administrationen på ét rådhus.
Konkret betyder det, at de traditionelle forvaltninger bliver omlagt og organiseret i 10 fagcentre. Centrene skal fungere som stærke, faglige miljøer, der dels garanterer en sikker, daglig drift, dels er så fleksible, at de kan indgå i tværgående, tidsbegrænsede indsatser på områder, hvor der er brug for et tæt samarbejde og intern koordinering.
Færre chefer
Som et led i den nye organisation skal antallet af chefer også reduceres. Ved kommunesammenlægningen i 2007 var antallet af afdelingschefer 25. Nu kommer det ned på i alt ni.
Kommunens direktion skal også kigges efter i sømmene. Det sker på baggrund af en organisationsanalyse, som vil blive gennemført i de kommende måneder.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.