15 nøglekommuner søges til at løbe fuldtidsindsats i gang

Brev fra KL og Forhandlingsfællesskabet til alle hovedMEDudvalg og organisationernes lokale parter.
4. JUN 2020 15.19

KL og lønmodtagermodparten Forhandlingsfællesskabet efterlyser nu i et brev til alle kommmunale hovedMEDudvalg 15 kommuner, der vil melde sig til at være frontløbere i en indsats for at få flere deltidsansatte op i tid eller på fuldtid. Udvælgelsen af de 15 nøglekommuner er første konkrete skridt i en stort anlagt indsats, hvis ambition er at gøre fuldtidsansættelser til det normale udgangspunkt på det kommunale arbejdsmarked.

Indsatsen udspringer af en delaftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet i forbindelse med OK18, begge organisationer appellerer nu til, at man lokalt bakker op og involverer sig i arbejdet med at finde holdbare løsninger. Det, man er oppe imod, er en deltidskultur, der er 'opbygget gennem de sidste cirka 40 år, og der skal hårdt arbejde til for at ændre den', skriver de to parter til kommunerne og de lokale lønmodtagerorganisationer.

Både KL og Forhandlingsfællesskabet, der er paraplyorganisation for 51 fagforeninger for i alt 565.000 ansatte i kommuner og regioner, er sig bevidst at tidligere forsøg på det samme 'har rykket meget lidt ved det generelle billede'. Derfor er de nu 'enige om en ny tilgang til problemstillingen', hedder det videre.

Denne gang skal der i samarbejde med de 15 nøglekommuner udvikles handleplaner, dialogredskaber og andre værktøjer, og 'nøglekommunernes indsats bliver forankret i hoved-MED, og løsningerne skal findes på arbejdspladserne', som er der hvor man kender barriererne og ved hvordan de kan overvindes. KL og Forhandlingsfællesskabet lover støtte til dem, der melder sig som nøglekommuner.

 

Se materiale fra KL og Forhandlingsfællesskabet.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev