dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få 9. klasseseleverne til at bestå de obligatoriske prøver. (Arkivfoto)
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Markante kommuneforskelle på 9. klasseelevernes beståelsesprocent

Kommunen i top har en beståelsesprocent på 94, mens kommunen med færrest elever, der består de obligatoriske prøver, har en beståelsesprocent på 70.
23. SEP 2024 7.00

Der er markante forskelle mellem kommunerne, når det gælder om at få 9. klasseseleverne til at bestå de obligatoriske prøver - selv når der tages højde for den sociøkonomiske baggrund. Det viser en analyse lavet af den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Analysen tager udgangspunkt i tal fra 2023, hvor gennemsnitligt 84 pct. af eleverne bestod de obligatoriske prøver i 9. klasse - ifølge tænketanken har beståelsesprocenten været faldende de seneste år. 

Beståelsesandelen varierer i kommunerne, og det største spænd er mellem den højeste på 95 pct. i Dragør til 70 pct. i Lolland Kommune.

- Mange kommuner lykkes ikke med at tage hånd om de elever, der er fagligt udfordret. Eleverne, der dumper, har tilbragt 10 år i skolen uden at opnå de mest grundlæggende færdigheder. Det er dybt bekymrende og bør have højeste prioritet i grundskolen, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos.

Store forskelle

Analysen viser, hvilke kommuner, der i 2023 bedst formåede at få eleverne til at bestå prøverne, og den sammenligner den faktiske beståelsesprocent med den forventede, baseret på elevernes socioøkonomiske baggrund.

Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Slagelse skiller sig positivt ud, hvor 4 procent flere elever end forventet bestod prøverne, viser analysen.

I den modsatte ende er Odsherred, Lolland og Halsnæs, hvor tallene går i minus i forhold til antal beståede sammenlignet med forventningerne. Tallene er henholdsvis minus 11, minus 9 og minus 8 pct. for de tre kommuner, der lykkedes dårligst med at få 9. klasseseleverne til at bestå de obligatoriske prøver.

De tre kommuner med de lave beståelsesprocenter har ifølge undersøgelsen også nogle svære forhold. Her er nemlig en lavere andel uddannede lærere, høje omkostninger til folkeskolen, en lavere elevtrivsel, et højere elevfravær og en højere inklusionsgrad end i gennemsnitskommunen.

- Jeg håber, analysen kan skabe en mere nuanceret debat om skolernes kvalitet. En høj dumpeprocent betyder ikke nødvendigvis, at en kommune gør det dårligt – det kan skyldes befolkningssammensætningen. For at sænke dumpeprocenten på landsplan skal vi først identificere de kommuner, der er gode til at løfte eleverne, og derefter lære af deres metoder, siger Karsten Bo Larsen.

Læs mere her og se analysen og beståelsesprocenterne for de enkelte kommuner her.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/markante-kommuneforskelle-paa-9-klasseelevernes-bestaaelsesprocent

GDPR