14 kommuner ærer dræbte kvinder med mindeplader

Antallet af kvindedrab i Danmark stiger. I alt er 17 kvinder i årets første ni måneder blevet dræbt, hvilket overstiger gennemsnittet på 12,8 årlige kvindedrab de seneste årtier.

Det viser en opgørelse fra organisationen Danner, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder.

Stigningen har fået regeringen til at love mere hjælp til voldsudsatte kvinder.

Også kommuner sætter fokus på kvindedrab. Således har 14 kommuner i et samarbejde med Center for Voldsforebyggelse opsat mindeplader til ære for kvinder, der boede i kommunen, da de blev dræbt i årene fra 2000 til 2021.

- I nogle kommuner sættes de op permanent og i andre midlertidigt, siger Ditte Bjerregaard, der er direktør i organisationen.

Faxe-politiker: Mere forebyggelse

Senest har kommunalbestyrelsen i Faxe besluttet at opsætte en plade for to kvinder på en mur ved byrådssalen.

Ud over at minde de dræbte skal pladerne være en påmindelse om, at kommunen skal gøre mere for at forebygge vold mod kvinder, siger formand for Socialudvalget Dorthe Adelsbech (V).

- De skal give politikere som mig og alle andre et clou om, at vi skal kigge i retning af mere forebyggelse, uanset om volden er fysisk eller psykisk.

I Gentofte Kommune fik fem dræbte kvinder i september hver sin mindeplade opsat på en egetræsstolpe i et hjørne af Mariebjerg Kirkegård.

Kvinderne var mellem 18 og 78 år, da de blev dræbt.

Mindestedet skal ifølge Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), være en trøst for de berørte – et sted, hvor de kan søge hen med deres tanker.

- Det er et smukt sted, som passer godt til det, der er formålet. Men det er ikke lavet for, at alle borgere skal løbe ind i det hele tiden, siger han.

- Det er godt med et fysisk symbol at vise, at vold er helt uacceptabelt, siger Michael Fenger.

287 kvinder mindes i Aalborg

I Aalborg er der sat plader op for de 287 kvinder, der på landsplan blev dræbt fra 2000 til 2021. Det sker i en arkade ved hovedbiblioteket.

25 af drabene fandt sted i Nordjylland. Og de kvinder har fået deres alder og årstal for drabet på mindepladen, fortæller Cecilie Kramer, der sekretariatsleder i Center for Voldsforebyggelse i Aalborg.

På de andre kvinders plade er Center for Voldsforebyggelses logo.

- Mindepladerne skaber samtaler blandt dem, der går forbi. Folk spørger hinanden, hvorfor de er der, og hvad det handler om. Samtidig er det et sted, hvor de pårørende kommer. Det kan være forældre eller børn, der går en tur og i fred kan være her uden at skille sig ud, siger Cecilie Kramer.

Hun mener, at mindepladerne har en ekstra stor betydning i Aalborg på grund af drabet på Mia Skadhauge Stevn i februar 2022. Hun forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade og blev nogle dage senere fundet dræbt i en skov.

Drabsmanden kendte hun ikke.

- Det hele kom meget tæt på dengang. Lige nu tales der især om partner- og ekspartnerdrab. Men der er jo også fjerndrab, hvor kvinder bliver slået ihjel, alene fordi de er kvinder, siger Cecilie Kramer.

Forsvarsadvokat Mai-Brit Storm Thygesen er ikke i tvivl om, at mindestederne har betydning for de efterladte.

Pladerne kan give en følelse af, at samfundet bakker mindet om den dræbte op, og dermed give de efterladte en følelse af, at de ikke er alene i sorgen.

- Men jeg kunne ønske, at der også var mindeplader for mænd. Den mor, der har mistet sin søn, sørger lige så meget som den mor, der har mistet sin datter, siger Mai-Brit Storm Thygesen, der har været bistandsadvokat for blandt andre Emilie Mengs familie.

Inspirationen til mindestenene har Center for Voldsforebyggelse hentet fra de snublesten, som lægges i fortove til minde om personer, der blev forfulgt af nazisterne i Danmark.

/ritzau/