ESBJERG: ”Aflevér mobiltelefoner og smart watches.” Sådan har det fra det nye år lydt på Bohrskolen i Esbjerg, når eleverne er mødt ind til time. Her har skolebestyrelsen nemlig besluttet, at alle elever skal aflevere deres mobiltelefoner og smart watches, når skoledagen starter. Ifølge bestyrelsen skal initiativet styrke trivslen, skriver Jydske Vestkysten. I et brev til forældrene skriver bestyrelsen blandt andet, at det er deres ønske, at deres elever er fysisk sammen i frikvarterne og hygger sig med hinanden i stedet for at isolere sig med hver sin telefon, og at en overvejende del af skoles klasser allerede er mobilfrie.
Det nye initiativ betyder, at Bohrskolerne er gået tilbage til de gamle dyder, hvor der bliver ringet fra en telefon på skolen eller SFO’en, hvis de skal i kontakt med elevernes forældre og omvendt. Og hos lærerforeningen i Esbjerg mener de, at det kan det betyde, at nogle forældre vil se det, som et overgreb, at kontakten til deres børn skal gå igennem en anden, men alligevel ser lærerforeningen positive ting ved tiltagene.
- Selvom man kunne synes, at det er en god læring, at eleverne selv skal kunne navigere i brug af mobiltelefonerne, så er det naivt at tro, at de rent faktisk selv kan finde rundt i det. Jeg ved selv hvor svært det kan være som voksen, og i min tid som lærer har jeg på egen hånd set, hvor meget der vælter ind af snaps og beskeder på børnenes telefoner i løbet af en dag. Og det er voldsomt, siger Maja Gundermann Østergaard.
mag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.