
AARHUS: Aarhus Teaters læringsafdeling AT Læring er blevet bevilliget tre mio. kr. til at fortsætte åben skole-projektet ”Ej blot til lyst” frem til 2025. Projektet, som Aarhus Kommune og Spar Nord Fonden også er en del af, har til formål at undervise både skoleelever og lærere i danskfaget i mødet med scenekunsten. Det skriver Aarhus Teater.
"Ej blot til lyst" har været åben for folkeskoler siden 2015, og i forløbet er der fokus på at give lærere redskaber til at inddrage teateret i danskundervisningen. De kommer i lære ved teaterpædagoger gennem et helt skoleår med kurser, hvor eleverne også deltager. 6.250 elever og 265 lærere har deltaget i læringsforløbet, og det glæder Thomas Medom (SF), rådmand for børn og unge.
- Det er en fantastisk måde at lære på. Det gælder også for lærerne, som får stærke kompetencer med hjem i klasselokalerne, så de kan tilgå værkerne og bruge dramaturgien derhjemme også. Det er aktiv læring og fordybelse, når det er bedst, og det er undervisning med gevinst for alle parter i samarbejdet, siger han.
Aarhus Universitet undersøgte i 2018 effekten af at inddrage teater i danskundervisningen og fandt frem til, at forløbene har gjort lærerne bedre til at undervise i dansk. Forskerne kunne se en udvikling i elevernes viden og færdigheder samtidig med, at der er et dannelses- og inklusionsmæssigt potentiale. Det har øget trivsel og inklusion i elevgrupperne.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.