MIDTJYLLAND: 12 konkrete projekter, der skal udvikle uddannelsessteder på tværs af Region Midtjylland, er blevet tildelt 8,4 mio. kr. af Regionsrådet. Den ene halvdel af støtten kommer fra den åbne uddannelsespulje, mens den anden halvdel støttes via den midtjyske teknologipagt, der skal fremme unges naturvidenskabelige og tekniske kompetencer. Projekterne skal være med til at fremtidssikre uddannelserne, skriver regionen.
Projekterne består af samarbejder mellem institutioner på tværs af kommunegrænser og arbejder for at skabe mere værdi for de unge, få flere til at færdiggøre en uddannelse og fremme de kompetencer, der kommer til at være brug for i fremtiden. De er udvalgt af Regionsrådet ud fra kriterier som nyhedsværdi og tværkommunalt samarbejde. Nogle af de udvalgte projekter er:
- FGU Østjylland - Udvikle og sætte gang i en indsats for at fremme inklusion og nedbringe fravær
- FGU Midt-Vest - Udvikle iværksætter- og innovationsforløb med cases fra erhvervslivet om bæredygtighed
- SOSU Fredericia-Vejle-Horsens - Øge den sociale inklusion på tværs af sociale, kulturelle og etniske baggrunde
- UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern - Udvikle elevers viden og kompetencer inden for teknologi igennem forståelsesforløb og kompetenceudvikling af lærerne
- Viby Gymnasium - Bidrage til at implementere den nye studieretning, Samfundsteknologi
Læs om alle 12 projekter.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.