DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
12 parter i nyt dansk-svensk klima-samarbejde
Samfundsøkonomiske beregninger fra Region Hovedstaden viser, at alene for den danske del af regionen vil regningen for en stormflod løbe op i 22 mia. kr. 
Foto: Ty Stange

12 parter i nyt dansk-svensk klima-samarbejde

Samarbejdet handler om at få mest muligt ud af milliardstore samfundsinvesteringer i klimatilpasning, kloakering, rensningsanlæg og regnvandsafledning.

KØBENHAVN / HOVEDSTADEN: Et dansk-svensk partnerskab med bl.a. Københavns Kommune, Malmö Stad og Helsingborg Kommun går sammen om at skabe klimatilpasningens svar på Silicon Valley, lyder det fra Greater Copenhagen, der står bag partnerskabet, der skal fremme løsninger med eksportpotentiale og skabe grønne arbejdspladser.

Konsekvenserne af klimaforandringerne mærker vi allerede – og de tager til. På ti år har vi oplevet tørke, massive skybrud, voldsomme storme og oversvømmelser i samme omfang, som man normalt oplever over 20-50 år.

Lukker vi øjnene og lader som ingenting, vil det få store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Ved at dele viden, data og afprøve innovative løsninger i et levende laboratorium, vil Danmark og Sverige få mest muligt ud af milliardstore samfundsinvesteringer i klimatilpasning, kloakering, rensningsanlæg og regnvandsafledning.

En enkelt google-søgning på det store skybrud i 2011 i regionen kan få de fleste til at blive enige om, at over 100 år gamle kloakker og bebyggelse på lavtliggende eller kystnære områder ikke er tidssvarende.

Samfundsøkonomiske beregninger fra Region Hovedstaden viser også, at alene for den danske del af regionen vil regningen for en stormflod løbe op i 22 mia. kr. 

De 12 partnere bag initiativet
  • Region Hovedstaden
  • Malmö Stad
  • Hälsingborg Stad
  • Københavns Kommune
  • HOFOR
  • NOVAFOS
  • NVSA
  • VA Syd
  • Sweden Water Research
  • Det Nationale Netværk for Klimatilpasning
  • Greater Copenhagen
  • Den danske ambassade i Stockholm

ka