dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Nye Borgerliges formand Pernille Vermund vil skære 100.000 job i det offentlige og tidoble partiets KV17-valgresultat.
Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

NB vil tidoble valgresultat fra KV17 og skære 100.000 job

Nye Borgerlige går efter ti valgte byrådsmedlemmer ved KV21.
14. AUG 2021 14.44

Nye borgerlige går efter at få flere valgt til byrådene ved KV21 og 100.000 færre offentligt ansatte frem mod 2035, fremgik det af et pressemøde lørdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde under ledelse af partiets formand Pernille Vermund.

Nye Borgerlige fik ved KV17 ét byrådsmedlem valgt, det var Mette Thiesen, som siden tillige er blevet folketingsmedlem. Siden er otte byrådsmedlemmer kommet til fra andre partier, så NB nu har i alt ni fordelt på otte byråd.

Dem ønsker Nye Borgerlige nu at veksle til mindst ti byrådsmedlemmer valgt i partiets egen ret. Den eneste hidtidige af den slags, Mette Thiesen, genopstiller ikke ved KV21, men koncentrerer sig om Folketinget.

Partiformand Pernille Vermund præsenterer desuden et reformprogram, der blandt andet vil nedlægge 1000.000 stillinger i det offentlige frem til 2030. Hensigten er at "frigive nogle folk til det private", sagde hun. Hun mener ikke, at øvelsen vil gå ud over den borgernære velfærd.

Ritzau / mk

DK Nyt dækker pressemøderne ved partiernes sommergruppemøder med særligt blik for lokalpolitiske emner.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nb-vil-tidoble-valgresultat-fra-kv17-og-skaere-100-000-job

GDPR