BORNHOLM: I 2022 forventer Udlændingestyrelsen, at Danmark modtager 500 flygtninge, der skal fordeles mellem regionerne og deres kommuner. Region Hovedstaden forventes at skulle tage imod 113 flygtninge, hvoraf Bornholms Regionskommune står til at tage seks. Men på øen vil man gerne modtage flere, skriver Berlingske.
Et flertal i kommunalbestyrelsen har en målsætning om at skulle modtage mellem 20 og 30 flygtninge næste år. Af dagsordenen for regionens Kommunekontaktråd fremgår det, at økommunen er i dialog med otte andre hovedstadskommuner om at overtage nogle af deres kvoter. Hovedstadens fordeling af flygtninge skal aftales på et møde onsdag.
Ifølge borgmester Thomas Thors (S) skyldes det, at man i kommunen er "gode til at integrere flygtninge og få dem ud på arbejdsmarkedet" og derfor kan tage imod flere. Kommunen har også gjort det tidligere år og er nu i dialog med Dragør, Hvidovre, Tårnby, Hillerød, Rudersdal, Glostrup, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm om at tage nogle at de 25 flygtninge, de står til at skulle tage imod.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.