Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Folketingsformand i timeout til operation

KORT NYT10. FEB 2021 13.03

FOLKETINGET: Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er fra onsdag sygemeldt nogle uger frem grundet en planlagt operation, oplyser Folketinget. Første næstformand Karen Ellemann (V) tager sig af formandsopgaverne imens.

Henrik Dam Kristensen har været formand for Folketinget siden FV19. Foruden ham består Folketingets Præsidium af fire næstformænd. Foruden Karen Ellemann er det Pia Kjærsgaard (DF), Rasmus Helveg Petersen (R) og Trine Torp (SF).

Præsidiemedlemmerne leder på skift møderne i Folketingssalen, lejlighedsvist afløst af fire tingsekretærer. Disse er Annette Lind (S), Christian Juhl (EL), Erling Bonnesen (V) og Bent Bøgsted (DF).

mk