KOLDING: Med det nyetablerede Museum Kolding kommer stadsarkivet til at overtage ansvaret for kommunens kulturhistoriske skoletjeneste. Dermed står det nu for at levere undervisningstilbud til Museum Kolding og Kongernes Samling – Koldinghus, foruden de allerede eksisterende tilbud i arkivet. Det oplyser kommunen.
"Hermed er Skoletjenesten Kolding født," lyder det om den nye skoletjeneste, der dækker undervisning på forskellige lokationer i hele kommunen og 750 års historie.
- Vi glæder os rigtig meget på arkivet til et stærkt samarbejde omkring skoletjenesten med Museum Kolding og Kongernes Samling – Koldinghus. Den nye konstellation, som også har fået tilført ekstra ressourcer, er et samlet løft til åben skole i Kolding Kommune, siger stadsarkivar Lene Wul.
Enklere for skolerne
Med det samlede tilbud kan kommunen udnytte de kompetencer, museet og arkivet hver især har, bedst muligt. Skoletjenesten dækker over to årsværk, som til at starte med er fordelt på tre medarbejdere.
Bookingen samles også, så skolerne kan booke ét sted, når de ønsker et historiefagligt forløb. Flere medarbejdere i skoletjenesten giver også mulighed for en mere fleksibel afvikling i forhold til skolerne.
De gældende coronarestriktioner har sat begrænsninger for tilbuddene, og i pausen arbejdes der på nye partnerskaber og undervisningstilbud til bl.a. Skamlingsbanken og til et øget fokus på Anden Verdenskrig i Kolding.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.