AARHUS: Vintervejr er ikke en god ven af Aarhus Letbane, der som bekendt i forvejen ikke fik verdens nemmeste start på livet med forsinket igangsættelse og aflyst kagefejring tilbage i 2017. Nu tre år efter døjer Letbanen stadig med is på køreledningerne, et problem der viste sig første gang, straks da linjen ud af byen til Djursland omsider kom i drift efter yderligere forsinkelser.
Vinterluften ude på landet er koldere end inde i tæt bebyggede byområder, og det havde ingen tilsyneladende tænkt på, da specifikationerne for projektet blev skrevet. Da problemet viste sig, blev relevant ekstragrej bestilt, men det kunne først leveres til den efterfølgende vinter.
Det er så den vinter, vi står i nu, men isproblemet bestod uanfægtet, da den første frost meldte sig i november sidste år. Det viste sig dengang, at en bestilt indsmøring af køreledningerne i frosthæmmende glycerin ikke var blevet udført, og så er det jo heller ikke nemt at være Letbane. Da sammenhængen stod klar, var det heller ikke nemt at være den svigtende underleverandør, men uanset slagsmålet om ansvaret stod togene stille.
Otte-ni driftstop
Straks her i det nye år var den gal igen. To gange endda, begge gange på grund af rimtåge, der som en ny og indtil nu ukendt plage viser sig at være yderst velegnet til at omgå Letbanens hidtidige modforanstaltninger.
Igen er det overisning af køreledningerne, der er problemet, og rimtågens kombination af temperaturfald og høj luftfugtighed er velegnet til at fremkalde det. Aarhus Letbanes direktør Michael Borre konstaterer i den anledning illusionsløst i Århus Stiftstidende, at man "ikke (kan) regne med 100 procents regularitet om vinteren".
Han synes desuden ikke, at det overordnet set er specielt slemt med de otte-ni tilfælde af driftstop på letbanen på grund af is og frost, som avisen har optalt i sit nyhedsarkiv fra 2018 til nu. Men "det er klart, at det får meget opmærksomhed, når hele banen går i stå", siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
