Lolland-Falsters mange herregårde skal beskrives

KORT NYT28. DEC 2020 14.01

GULDBORGSUND: Med et tilskud på 75.000 kr. fra Turismepuljen støtter Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund nu en undersøgelse og beskrivelse af samtlige herregårde på Lolland-Falster - udført af Museum Lolland-Falster, oplyser kommunen.

Historien skal føres op til i dag, hvor herregårdene fylder mindre end før, men hvor mange til gengæld har udviklet nye produktionsformer, for eksempel Frederiksdals kirsebærvineventyr, Knuthenborgs populære safaripark, Krenkerups kvalitetsbryggeri og traktørsted samt andre erhvervsområder som Engestoftes velbesøgte markeder og overnatning bl.a. på Lungholm og Ny Kirstineberg.

Ulla Schaltz, direktør for Museum Lolland-Falster, glæder sig til at blive klogere på hele herregårdshistorien. Museet vil med udgivelsen på engelsk også fokusere på at formidle herregårdskulturen mere indgående til turister.”

ka

Se flere stillinger
Nyhedsbrev