Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Rød blok vil høre advokater til råds om Støjbergs skæbne

FOLKETINGET: Socialdemokratiet mener, at uvildige advokater skal læse den første delberetning fra Instrukskommissionen igennem og rådgive Folketinget om, hvad næste skridt herfra bør og kan være. Det oplyser regeringspartiets retsordfører, Jeppe Bruus.

Dermed er der et flertal for den tilgang, da SF, De Radikale og Enhedslisten tidligere mandag har givet udtryk for samme holdning.

En formel beslutning skal træffes tirsdag på et møde i Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget. Her vil detaljerne om rådgivningen såsom en eventuel tidsfrist til en anbefaling blive koordineret. Et af de mulige skridt, som Folketinget kan tage, er at starte en rigsretssag.

Ritzau