En skolepige med et ifølge Ligebehandlingsnævnet "udenlandsk klingende navn" blev ikke udsat for diskrimination, da hun fik en påtale for at være udeblevet fra en idrætstime, har nævnet afgjort.
Faderen havde klaget, fordi nogle etnisk danske elever, der også udeblev fra idrætstimen, ikke fik en påtale. Disse elever var imidlertid lovligt fritaget for idræt af forskellige årsager, herunder en brækket arm.
Klagerens datter var derimod ikke fritaget, og det var årsag til, at hun og ikke de andre fik en påtale. Ligebehandlingsnævnet fandt på den baggrund, at faderen ikke havde "påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at skolens irettesættelse af pigen var udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling", og klagen blev derfor afvist.
mk
Se kendelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.