Aarhus får urban designer som stadsarkitekt

KORT NYT6. NOV 2020 8.08

AARHUS: Aarhus Kommune har ansat arkitekt og urban designer Anne Mette Boye som ny stadsarkitekt. Hun har de seneste 16 år arbejdet med bydesign og byudvikling. Både som arkitekt, underviser, forsker og konsulent for projekter, hvor mange interessenter skulle samles om at skabe velfungerende byrum og byudvikling, oplyser kommunen.

Anne Mette Boye kommer fra en stilling som studielektor på Arkitektskolen Aarhus og er også indehaver af konsulentvirksomheden SecondCity, der arbejder med at udvikle gode projekter for byudvikling, byliv og byrum. Hun er uddannet urban designer fra Aalborg Universitet i 2004. Hun har siden været landskabsarkitekt hos Schønherr Landskab, medstifter af tegnestuen Metopos, været projektleder og del af ejerkredsen hos Bascon.

Hun afløser den hidtidige stadsarkitekt Stephen D. Willacy, der fik forlænget sin åremålsansættelse, så han bliver på posten frem til udgangen af 2020. 

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev