Mænd i sundhedsvæsnet oplever, at kvindelige kolleger krænker

Sexchikane af mænd er i særdeleshed et problem i hospitalsverdenen, skriver professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg (K).

Hånd i skridtet og telefonstønneri. Det er bare to eksempler på chikane, som mandlige læger har oplevet ifølge Jacob Rosenberg. Han er overlæge, professor på Herlev Hospital og konservativt regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. På få dage har han samlet over hundrede vidnesbyrd om sexchikane sammen, skriver DR.

Vidnesbyrdene er kommet efter, at han slog et opslag op i et lægeforum på Facebook, hvor han efterlyste mandlige læger, der har oplevet at blive seksuelt krænket.

- Jeg har fået hundredvis af henvendelser, både i selve tråden på Facebook men også i personlige meddelelser og på mail, fortæller han til DR.

Og det er ikke første gang, sundhedsvæsnet bliver revet ind i #MeToo-debatten. Flere hundrede læger stod i september bag et brev med vidnesbyrd om seksuelle krænkelser, og i 2018 startede flere kvindelige læger en større undersøgelse af sexisme blandt kvindeligt sundhedspersonale.

rbr

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev