SLAGELSE: En ugeavishistorie i sidste uge om et klap i numsen på gruppeformand Sofie Janning (S) fik borgmester John Dyrby (S) til at skrive til journalisten bag. Han fik Sjællandske Medier til at ændre artiklen, så der ikke længere blev opremset, hvilke udvalgspolitikere der kunne mistænkes for den adfærd, skriver Altinget.
Janning havde i Radio4 fortalt, at hun var blevet klappet bagi under et udvalgsmøde. Udvalgsmedlem Jørn-Ole Didriksen (V) følte sig mistænkeliggjort og truede Janning med sagsanlæg, hvis ikke hun udpegede politikeren. Siden indrømmede Jannings partifælle Steen Olsen, at det var ham - selvom han ikke selv kunne huske episoden.
Dyrby skrev til journalisten, at han var "skuffet og indigneret mht. navne på "mistænkte". Det får mig til at overveje at stoppe al samarbejde, ikke som en trussel, men som et opråb om almindelig anstændighed, værdighed og fokus på substans".
Venstres gruppeformand Knud Vincents kaldte Dyrbys mail et angreb på pressefriheden, mens Dyrby forsvarede sin ret til at afbryde et samarbejde med en journalist.
Sjællandske har nu fjernet navnene i en modereret version af artiklen, ifølge ansvarshavende chefredaktør Bente Johannessen, fordi ugeavisen ikke var berettiget "til at hænge de syv mænd, der kan være tale om, ud med fuldt navn".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.