Endnu en tidligere ALT-politiker går til SF

KORT NYT12. OKT 2020 12.30

FAABORG-MIDTFYN: MF Rasmus Nordqvist har gjort det, byrådsmedlemmerne Liv Gro Jensen i Aarhus og Abdirashid Abdi i Odense har gjort det - skiftet parti fra Alternativet til SF. Og nu får de følgeskab af lokalpolitikeren Mads Holdgaard i Faaborg-Midtfyn, oplyser Fyns Amts Avis.

Han har været løsgænger, siden Alternativets lokale partiforening nedlagde sig selv i maj, men nu bliver han SF's andet byrådsmedlem sammen med Torben Smith.

Mads Holdgaard blev valgt for første gang for Socialdemokratiet ved KV09 og igen ved KV13, men brød i 2016 en familietradition som fjerde generation af socialdemokrater og meldte sig ud som et opgør med Socialdemokratiets asyl- og udlændingepolitik.

ka

 


 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev